Gratis og uforpligtende

FORUNDERSØGELSE

For at sikre dig det bedst mulige resultat, og for at overholde gældende sundhedsfaglige regler, kræver vores behandlinger en forundersøgelse, der afhænger af den ønskede behandlingsform.

Hos iBalance er forundersøgelsen altid gratis og foretages af faguddannet personale, som er registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed.



Botox & ikke-permanente fillers

BEHANDLINGSFORLØBET

Behandlingsforløbet består i korte træk af følgende:

Botox

  1. Gratis forundersøgelse hos autoriseret speciallæge
  2. 48 timers betænkningstid, før behandlingen kan foretages
  3. Behandling/injektion
  4. touch-up og kontrol efter 14 dage

Ikke-permanente fillers

  1. Gratis forundersøgelse hos kosmetisk sygeplejerske
  2. 48 timers betænkningstid, før behandlingen kan foretages
  3. Behandling/injektion
  4. touch-up og kontrol efter 14 dage

Gratis forundersøgelse hos autoriseret speciallæge

Vi tilbyder altid en gratis og uforpligtende forundersøgelse af vores autoriserede speciallæge inden din første botox-behandling.

Lægen vil med udgangspunkt i dit ansigts helhedsindtryk og din huds struktur vurdere, hvorvidt botox vil kunne give dig det resultat, du ønsker. I visse tilfælde kan det vise sig, at en behandling med botox enten bør suppleres med eller erstattes af ikke-permanente fillers. Sammen udvælger I den behandlingsform, der passer bedst til dig og dit ansigt.

Undersøgelsen har tilmed til formål at sikre, at du er sund og rask, så behandlingen ikke vil karambolere med eventuelle sygdomme eller allergi. Er du eksempelvis gravid, har nedsat blodstørkningsevne eller en aktiv infektion på behandlingstidspunktet, kan det betyde, at lægen ikke anbefaler en behandling med botox.

Hvis du godkendes til behandling, vil lægen i tæt samarbejde med dig udarbejde en behandlingsplan, og I afstemmer sammen forventninger til behandling og pris. Du får samtidig udleveret skriftlige patientinformationer og en samtykkeerklæring, hvor de afstemte forventninger af behandlingen står beskrevet sammen med oplysninger om risiko for komplikationer og bivirkninger.

BETÆNKNINGSTID

Når du er blevet godkendt til behandling med enten botox eller ikke-permanente fillers, har du 48 timers betænkningstid, før vi vil kunne foretage behandlingen. Vi anbefaler, at du bruger tiden på grundigt at overveje, hvorvidt du ønsker at få gennemført behandlingen.

Vi står altid til rådighed, hvis der løbende opstår spørgsmål til behandlingsplanen, forløbet eller andet. Såfremt du har besluttet dig for at få behandlingen foretaget, kan du bestille tid ved at ringe til klinikken eller benytte vores online tidsbestillingsfunktion.

Injektion af botox

Forud for behandlingen tager vi et foto af det område, der skal behandles, som vi gemmer sammen med din journal.

Ved behandlingen analyseres dine rynker på ny, og sammen finder du og vores behandler ud af, hvilke områder du ønsker behandlet. Behandlingen tager cirka en halv time, og til injektionen bruges en ganske tynd nål, der sikrer minimal smerte og ubehag.

Små dråber af botox injiceres i de pågældende muskler, hvorefter du kan opleve en let, men kortvarig rødme.

Dine daglige gøremål kan foretages uden nogle former for gener umiddelbart efter behandlingen. Vi anbefaler dog, at du ikke lægger makeup på det behandlede område i fire timer efter endt behandling.

Resultat af botox

En botox-behandling er en effektiv løsning, der bevirker et friskt og glat udseende, som vil få din hud til at se sundere og yngre ud. Mange oplever tilmed en forstærket selvtillid og et bedre humør.

En injektion med botox lammer kun de specifikke muskler, der behandles, hvorfor det kun er dine dynamiske og muskelafhængige rynker, der påvirkes. Resultatet er, at huden udglattes, så rynkerne bliver mindre synlige.

Ofte er resultatet synligt efter 3-8 dage, men der kan gå op til 3 uger, før du kan se den fulde effekt. Effekten vil vare i 3-4 måneder, men kan forlænges ved at gentage indsprøjtningen et par gange om året. Typisk vil effekten vare længere ved flere behandlinger, da musklerne ikke bruges og derfor bliver mindre.

Injektion af ikke-permanente fillers

Forud for behandlingen tager vi et foto af det område, der skal behandles, som vi gemmer sammen med din journal.

Ved en behandling med Juvederm foretager vi en undersøgelse af dine rynker for at klarlægge hvilke områder, der skal injiceres. Er formålet at give fylde til læber, kindben eller kæbelinje, vil området ligeledes blive analyseret med henblik på at bestemme injektionssted- og mængde.

Behandlingen tager cirka en halv time og foretages med en ganske tynd nål, der sikrer minimal smerte og ubehag. Derfor er der typisk ikke behov for bedøvelse. Efter behandlingen kan du opleve en let, men kortvarig rødme.

Dine daglige gøremål kan foretages uden nogle former for gener umiddelbart efter behandlingen. Vi anbefaler dog, at du ikke lægger makeup på det behandlede område i fire timer efter endt behandling.

Touch-up og kontrol

Hos iBalance har vi fokus på et naturligt resultat, når vi foretager behandlinger med ikke-permanente fillers. Dog kan effekten med juvederm variere fra person til person, hvilket i visse tilfælde kan betyde, at du ikke finder virkningen tilstrækkelig. Såfremt dette er tilfældet, tilbyder vi en gratis touch-up-behandling efter cirka 14 dage.

Kontakt os, hvis du ønsker at bestille tid til en gratis, opfølgende kontrol eller touch-up.

BOOK TID NU

Hos iBalance er det vores mærkesag at give dig en kvalificeret og specialiseret vejledning, der sikrer det ønskede resultat. Vi sætter det naturlige udtryk i fokus og skaber resultater i balance og harmoni med ansigtets naturlige træk.

Hos os er du altid i trygge hænder.

Book en tid eller kontakt os, hvis du ønsker at bestille tid til en gratis forundersøgelse. 

Udfyld formularen, og jeg vender tilbage hurtigst muligt

Kontakt os

KLINIKKEN ER REGISTRERET I STYRELSEN FOR PATIENTSIKKERHED

tilmeld dig nyhedsbrevet